23948sdkhjf

Ikea Aarhus udvider ’Byt til nyt’

De gamle møbler bliver solgt i en rodebutik.
Konceptet ’Byt til nyt’, hvor kunder bytter deres gamle Ikea-møbler til nye, var så stor en succes i april, at Ikea nu gentager kampagnen og udvider den fra en til tre måneder, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

I alt benyttede godt 200 kunder i april muligheden for at sælge et gammelt Ikea-møbel til Ikea og dermed at få et værdikort til køb af nye, fortæller møbelbutikken.

- Vi er rigtigt glade for, at aarhusianerne tog så godt imod Byt til Nyt. Mange kunder har spurgt om kampagnen kunne fortsætte, fordi de har gamle møbler stående, som de gerne vil bytte til nye, siger Lena Vandal, der er varehuschef i Ikea Aarhus.

- Både vi og kunderne er glade for konceptet. Kunderne kommer af med gamle møbler, de måske er blevet trætte af, de får penge til nye varer, og de gamle møbler sætter vi i stand og sælger i vores rodebutik til ekstra lave priser. Dermed kommer møblerne til at glæde andre mennesker på ny, forklarer Lena Vandal.
Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11